Følg Flixfilm på Facebook - Nye film og tv-serier på Netflix


Nu på Netflix: The Flash

Dato: 07/06/2016 | 16 kommentarer

The_Flash_serie netflix danmarkNu kan du endelig følge med i den anmelderroste superhelte-serie The Flash fra DC Comics. Fra 7. juni er hele sæson 1 nemlig blevet tilgængelig på Netflix Danmark og dermed kan alle 23 afsnit i første sæson nu ses på streamingtjenesten.

The Flash, som er en spin-off af serien Arrow, som ligeledes kan ses på Netflix, handler om Barry Allen / Flash, der kan bevæge sig med overmenneskelig hastighed. De unikke kræfter benytter han selvsagt til at rydde ud i de kriminelle i den fiktive by Central City.

Det er som tidligere nævnt første sæson af The Flash, som nu kan ses på Netflix, men der er også en sæson 2, som fik premiere på amerikansk tv i oktober 2015 og dermed allerede er blevet vist på tvskærmene i det store land. Hvornår og hvorvidt sæson 2 af The Flash kommer på Netflix Danmark vides endnu ikke, men fra dags dato kommer der sandsynligvis til at gå et par måneder.

I serien spiller den forholdsvis ukendte Grant Gustin rollen som Barry Allen / Flash. Han har dog tidligere haft mindre roller i bl.a. Glee og 90210, samt Arrow. Foruden Gustin medvirker også Candice Patton og Danielle Panabaker som henholdsvis Iris West og Dr. Caitlin Snow.

Det har længe været ventet, at The Flash blev tilgængelig på Netflix Danmark, da streamingtjenesten allerede har en omfangsrig aftale med DC Comics og deres serier, hvilket allerede omfatter Arrow og Legends of Tomorrow.

Det er i øvrigt allerede blevet besluttet at The Flash vender tilbage for en tredje sæson.

Se The Flash på Netflix Danmark.



16 kommentarer til Nu på Netflix: The Flash

  1. Martin - kl. 01:26, 06-07-2016:

    Hej.

    Vides det stadig ikke hvornår, sæson 2 kommer her i Danmark?

  2. Niels - kl. 09:06, 16-08-2016:

    Nu er der gået mere end et par måneder. Har i stadigvæk ikke et bud på, hvornår sæson 2 kommer på Netflix?

  3. kasper - kl. 15:26, 26-08-2016:

    Håber snart at the flash sæson 2 snart kommer ind på netflix for der er godt nok gået langt tid nu



  4. Frederik - kl. 20:29, 07-09-2016:

    Der er gået rigtig lang tid siden i sagde der vil komme en sæson 2 af the flash. der er allederede blevet lavet sæson 3 og jeg vil virkelig gerne se sæson 2 – 3 så kan i måske give en release dato

  5. Abdul - kl. 00:11, 06-10-2016:

    Sæson 2 er lige kommet på det Amerikanske netflix, så der går nok ik så længe

  6. Anna - kl. 18:03, 18-01-2017:

    Der er gået meget lang tid nu, får vi ikke snart at vide hvornår den udkommer? kan snart ikke vente mere 🙂

  7. Christian - kl. 21:19, 09-02-2017:

    Kommer den nye sæson ik snart ud

  8. Christina - kl. 00:55, 12-02-2017:

    Ønsker også at vide om nogle ved hvornår sæson 3 udkommer i Danmark eller om der findes et sted man kan se den med danske undertekster

  9. Flixfilm - kl. 09:42, 14-02-2017:

    Hej Christina,

    Vi ved endnu ikke hvornår tredje sæson af The Flash kommer på Netflix Danmark, men et godt bud kunne være til juni 2017. Sæson 2 kom nemlig på Netflix samme tid sidste år. Vi må dog vente og se 🙂

  10. Kasper - kl. 15:26, 14-02-2017:

    Hej. Hvornår udkommer sæson 2 på Netflix?

  11. Oliver - kl. 15:31, 29-03-2017:

    Okay nu er vi i 2017 og flash s3 er i USA Netflix men s2 er ikke i dk Netflix NETFLIX HVAD SKER DER JEG VIL SE DEN NU

  12. Nicolaj - kl. 08:48, 20-04-2017:

    OMG OMG GLÆDER MIG SISSYG MEGET

  13. Rasmus - kl. 18:17, 06-05-2017:

    Hej Flixfilm.

    Nu er der 3 sæsoner af the flash og os fra danmark kan se 1 og dem i amerika kan se 2. Det er efter min mening lidt uretfærdigt. Hvornår kommer sæson 2 af the flash ud?

    Tak på forhånd, Rasmus

    PS. Skriv lige tilbage.

  14. Safi - kl. 22:08, 18-06-2017:

    Hej Flixfilm

    Jeg venter spændt på at sæson 2 kommer, så jeg ville spørge om i vidste hvornår det kom.

    KH Safi

  15. Marius - kl. 15:54, 12-07-2017:

    Hej nu har, jeg lige haft muligheden for at se 2 sæson, da jeg var i grækenland, men kan man ikke snart smide sæson 2 og 3 på den danske netflix, og ligeledes Arrow sæson 4 😀

  16. Thomas - kl. 14:59, 20-07-2017:

    Jeg har lige afmeldt netflix igen. Det kan ikke passe at det skal tage flere år før der kommer nyt indhold. Nu er Flash og The Expanse de to serier som jeg valgte netflix for – og så viser det sig at det er 2 af de mange serier, som har mange sæsoner – bare ikke på dansk nexflix.

    Skriv kommentar