Følg Flixfilm på Facebook - Nye film og tv-serier på Netflix


Ny børneserie på Netflix: Skylanders Academy

Dato: 12/10/2016 | 1 kommentar

skylanders-academy-netflix-danamrkNetflix’ nye originale serie for børn; Skylanders Academy, har premiere på streamingtjenesten den 28. oktober. Serien er baseret på Activision Blizzards rekordvindende videospil og følger en flok pjattede helte på eventyr i det store Skyland-univers. Se traileren til Skylanders Academy nedenfor.

Den animerede action-komedie; Skylanders Academy, følger heltene Spyro, Eruptor, Stealth Elf, Jet-Vac og Pop Fizz. Når mørket falder på og faren truer freden i Skylands er Master Eon tvunget til at samle en gruppe helte og det deres opgave at beskytte universet fra onde Kaos og Doom Raiders. Med hver deres unikke personligheder og superkræfter sørger Spyro og hans kompagner for at opretholde harmoni og balance i landet.

Skylanders Academy er spækket med underholdning, humor og mindeværdige øjeblikke, og er en sjov og spændende serie for børn i alle aldre.

De engelske stemmer leveres af Justin Long (Ask Me Anything) som Spyro, Ashley Tisdale (High School Musical) som Stealth Elf; Jonathan Banks (Breaking Bad) som Eruptor og Norm MacDonald (Saturday Night Live) som Glumshanks. Yderligere stemmer omfatter Susan Sarandon, Daniel Wu, Parker Posey, James Hetfield, Catherine O’Hara m.m.

Serien kan dog også ses på Netflix Danmark med danske stemmer og undertekster.

Til næste år kommer der endnu mere Skylanders Academy når sæson 2 kommer på streamingtjenesten. En konkret premieredato er dog ikke klar endnu, men det bliver i slutningen af 2017.

Se Skylanders Academy på Netflix Danmark fra den 28. oktober.



1 kommentar til Ny børneserie på Netflix: Skylanders Academy

  1. Ib - kl. 18:23, 06-11-2016:

    Hvor gammel skal man være for at se denne serie?

    Skriv kommentar