Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Ny dokumentar om rocklegenden Keith Richards på Netflix

30/07/2015 | Ingen kommentarer

KEITH1Til efteråret – nærmere bestemt d. 18. september – får en ny original dokumentar om rockikonet Keith Richards premiere på Netflix Danmark.

Dokumentaren har fået navnet Keith Richards: Under the Influence og er et portræt af Richards, der viser, hvordan han fandt sin lyd som guitarist, sangskriver og performer. Vi ser, hvilken musik, der inspirerer Richards, fra The Rolling Stones til sit første soloalbum i 23 år, og vi møder de mennesker, der har inspireret Richards – herunder hans gode, gamle ven Tom Waits. Samtidig viser dokumentaren, hvordan Richards på en gang er smart og sjov og samtidig seriøs og reflekterende.

Filmen er fyldt med sjældne klip og intime samtaler, der dokumenterer den rejse, Richards har været på, for at blive den legende vi alle elsker.

Keith Richards: Under the Influence er skabt af den Oscar-vindende instuktør Morgan Neville (20 Feet from Stardom, Best of Enemies), som udtaler, “Hvis der var et Mount Rushmore med Rock ‘n’ Roll, så ville Keith ansigt helt sikkert være på det. Han har altid repræsenteret sjælen af rockmusik – både de mørke og lyse sider.”

“Ingen anden vil kunne lave dette enestående indblik i rockikonet Keith Richards liv så markant som Morgan Neville. Vores medlemmer over hele verden vil elske de unikke øjeblikke som Morgan har fanget,” udtaler isa Nishimura, Netflix VP of Original Documentary Programming.

Keith Richards: Under the Influence får premiere på Netflix d. 18. september 2015.



    Skriv kommentar