Følg Flixfilm på Facebook - Nye film og tv-serier på Netflix

Ny funktion giver personlig Netflix-oplevelse

Dato: 01/08/2013 | 10 kommentarer

netflix dk profilerNetflix er verdens førende udbyder af internet-tv, og i dag bliver tjenesten endnu bedre med introduktionen af ”Profiler” – en ny funktion, der gør det lettere for alle i husstanden at få mest muligt ud af Netflix.

Fra i dag kan alle Netflix-medlemmer oprette en separat ”profil” til hver person i husstanden, som så vil få sin egen personligt tilpassede oplevelse baseret på vedkommendes seervaner, yndlingsserier og yndlingsgenrer. Det hele styres af Netflix’ anbefalingsteknologi. Hver konto kan have op til fem profiler, og det er inkluderet i den almindelige abonnementspris, uden at det koster ekstra.

”Vi finder hele tiden på nye tiltag og er stolte over at levere en endnu bedre og mere personlig Netflix-oplevelse,” udtaler Neil Hunt, der er produktdirektør i Netflix. ”Nu kan alle i hjemmet få deres helt egen Netflix-oplevelse baseret på de tv-serier og film, de bedst kan lide. Det er altså slut med, at dine Netflix-forslag bliver blandet sammen med dem til dine børn, gæster, samboer eller din partner.”

Hver profil kan tilknyttes til hver sin Facebook-konto og modtage vennebaserede forslag, der gør seeroplevelsen endnu mere personlig. Det vil også blive endnu nemmere at komme ind på Netflix Kids, der er en afdeling med titler, som er velegnede for børn på 12 år og derunder.

Profiler vil blive rullet ud globalt på Netflix den 1. august, og i løbet af et par uger vil funktionen være tilgængelig for alle medlemmer. Nye medlemmer kan tilføje profiler for hver person i husstanden, når de tilmelder sig Netflix, og eksisterende medlemmer kan oprette yderligere profiler når som helst på Netflix-webstedet eller på PlayStation 3. Der er adgang til profilerne fra de fleste enheder, der understøtter Netflix, herunder Netflix-webstedet, PlayStation 3, Xbox 360, iPad, iPhone, Apple TV, andre iOS-baserede enheder og de fleste Smart TV-enheder. Yderligere enheder vil blive tilføjet i løbet af de kommende måneder.



10 kommentarer til Ny funktion giver personlig Netflix-oplevelse

  1. Da Senzai - kl. 15:53, 01-08-2013:

    Nice!

    Så mangler vi bare en kø-funktion!

  2. Jakob b - kl. 17:06, 01-08-2013:

    Er kommet til apple tv nu Sensei

  3. Jakob b - kl. 19:17, 01-08-2013:

    Kan ikke finde nogen steder jeg kan lave profiler endnu….



  4. Flixfilm - kl. 19:46, 01-08-2013:

    Hej Jacob,

    Der var en bruger på Facebook som postede dette link, som du kan prøve: https://movies.netflix.com/EditProfiles

  5. Jakob b - kl. 20:57, 01-08-2013:

    Super linket virker fint, har oprettet vores tre profiler nu, men hvordan skifter man mellem dem?

  6. Lars Jørgensen - kl. 08:20, 02-08-2013:

    Jakob B, Netflix ruller profilere ud over de næste 14 dage, så der er ikke andet end at vente.

  7. Louise - kl. 15:36, 03-08-2013:

    Kan man ikke bruge disse funktioner på en ipad?

    Har lavet profiler over computeren, men kan ikke finde dem på min ipad.

  8. Per - kl. 18:32, 07-08-2013:

    Jeg har samme problem som Louise. Jeg har oprettet 3 profiler, men på Ipad kan man ikke vælge 🙁

  9. Flixfilm - kl. 23:17, 07-08-2013:

    Hej Per og Louise,

    Vi kan heller ikke få det til, at virke til iPad endnu, men som der står i artiklen bliver funktionen rullet ud til alle i disse uger, så det skal nok snart blive muligt at benytte profiler på iPad.

  10. a. k. - kl. 15:25, 07-02-2014:

    Denne funktion findes ikke på Samsung smart tv – i det hele taget er app ikke så brugervenlig som til ipad.

    Skriv kommentar