Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Ny trailer til Netflix-dokumentar om 3D print

Ny trailer til Netflix-dokumentar om 3D print

14/09/2014 | Flixfilm

print the legend 3d printer netflixNetflix har netop udsendt en helt ny trailer til Print The Legend, der er en dokumentar om den revolutionerende 3D-printer teknologi. Print The Legend kan ses eksklusivt på Netflix fra 26. september. Se det nye klip nederst i artiklen.

I Print The Legend følger man opstarten af de to entreprenør-virksomheder MakerBot og Formlabs, der kæmper for at få 3D-printere ud til forbrugerne før de store giganter og etablerede virksomheder. Målet er at lave nemme maskiner som alle og enhver kan betjene.

Hvis det lykkedes at få 3D-printere ud i de private hjem, står verden overfor den næste industrielle revolution. For alle kan ved hjælp af en 3D-printer snart producere alt fra menneskelige organer til våben hjemme hos dem selv.

LÆS OGSÅ:   Nyt på Netflix (Uge 15 – 2024)

Dokumentaren tager dermed også fat på de kontroversielle spørgsmål omkring hvad der skal være lovligt at printe, heriblandt våben, og stiller endvidere de barske spørgsmål om, hvad det kræver at opnå den amerikanske drøm.

Print The Legend er instrueret af Luis Lopez og Clay Tweel, og dokumentaren kan findes på Netflix Danmark fra den 26. september.

Artiklen fortsætter under annoncen




Skriv kommentar