Følg Flixfilm på Facebook - Nye film og tv-serier på Netflix

Ny Winx Club spin-off serie på Netflix

Dato: 25/09/2014 | 1 kommentar

winx club wow netflix dkNetflix udvider deres udvalg til børn med en helt ny animationsserie baseret på den populære Winx Club franchise. Den nye serie, som får navnet Winx Club WOW: World of Winx får eksklusiv premiere på Netflix i af 2016.

Det er i samarbejde med skaberen Rainbow Studios at Netflix laver to nye sæsoner på ialt 26 afsnit, som hver kommer til at have en varighed på 30 minutter. Først sæsoner kommer på Netflix i starten af 2016, mens sæson 2 kommer sidst på året.

I Winx Club WOW, drager pigerne ud på en hemmelig rejse, som tager dem rundt over hele verden hvor de leder efter talentfulde børn inden for kunst, sport, musik og videnskab. Disse børn har deres egne magiske kræfter hvormed Winx Club feerne hurtigt bliver fortryllet. Det tager dog ikke lang tid før problemerne indtræder og nye farlige mysterier opstår for Bloom og de andre.

Fans af Winx Club vil blive fornøjet over de nye afsnit, som vil blive lavet som en føljeton, der passer bedre til Netflix hvor man kan se alle afsnittene når man har lyst.

“Winx Club er allerede et meget populært program på Netflix og det bliver spændende at udvide vores forhold med et stort europæisk animationsstudie,” udtaler Erik Barmack, Vice President for Content Acquisition på Netflix. “Rainbow Studios har skabt en meget populær franchise og vi er glade for at blive hjemsted for den næste generation Winx Club-serien for alle de nuværende og fremtidige fans.”

Se den nye Winx Club WOW: World of Winx på Netflix Danmark i 2016.



1 kommentar til Ny Winx Club spin-off serie på Netflix

  1. Nadja - kl. 02:34, 21-08-2016:

    Hvornår kommer den har ventet i flere måneder nu

    Skriv kommentar