Følg Flixfilm på Facebook - Nye film og tv-serier på Netflix

Nye afsnit af Bates Motel til marts 2017

Dato: 25/02/2017 | Ingen kommentarer

Den 10. marts har streamingtjenesten Netflix premiere på tredje sæson af den amerikanske psykologiske drama-serie Bates Motel, som er løst baseret på Alfred Hitchcocks ‘Psycho’ fra 1960.

Det oplyser Netflix i en pressemeddelelse.

Bates Motel sæson 3 har også været længe ventet af de danske Netflix-medlemmer, da det er næsten to år siden at sæson 2 havde premiere på film- og serietjenesten.

Anden sæson Bates Motel havde premiere på Netflix Danmark d. 1. april, 2015.

I serien følger man Norma Bates (Vera Farmiga), der køber et gammelt motel i den fiktive by White Pine Bay i Oregon i 2000’erne, hvor hun vil starte et nyt liv sammen med sønnen Norman (Freddie Highmore).

Skuespillerne Vera Farmiga og Freddie Highmore kendes blandt andet for henholdsvis Up in the Air og The Departed samt Charlie and the Chocolate Factory og Finding Neverland.

Sidste sæson af den anerkendte og prisvindende serie er netop nu ved at løbe over skærmene i USA, og femte sæson bliver således sidste gang man kan check-in på motellet. Hvornår sæson 5 – og sæson 4 – kan ses på Netflix Danmark er der på nuværende tidspunkt ingen oplysninger om.

Se Bates Motel sæson 3 på Netflix Danmark fra den 10. marts 2017.



    Skriv kommentar