Følg Flixfilm på Facebook - Nye film og tv-serier på Netflix

Nye fanger i Orange Is the New Black sæson 3

Dato: 12/09/2014 | Ingen kommentarer

Foto: Jessica Miglio, Netflix

Foto: Jessica Miglio, Netflix

Optagelserne til den tredje sæson af Netflix-serien Orange Is the New Black er i fuld gang og der dukker løbende informationer om den nye sæson op. Nu rapporterer flere amerikanske medier at rollelisten er blevet udvidet med adskillige skuespillere.

Seneste er skuespillerinden Marsha Stephanie Blake (Django Unchained, Girls) blevet set på produktionen på Orange Is the New Black og hun skal ifølge kilder være fængselsbetjent. Herudover er komikeren Mike Birbiglia, Mary Steenburgen (Step Brothers, The Proposal) og Blair Brown (Fringe) ligeledes kommet på rollelisten. Hvilke roller de har fået tildelt er endnu ikke blevet afsløret, men det antydes at kvinderne skal trække i den orange fangedragt.

Seriens instruktør Jenji Kohan har udtalt, at den nye sæson kommer til at handle om “tro – til en vis grad”. Hvad det præcist indebærer finder vi først ud af når sæson tre får premiere. Det forventes, at den kommer på Netflix i sommerhalvåret 2015.

Sæson 3 bliver på 13 episoder og det er endnu ikke bestemt om serien vender tilbage for en fjerde sæson, men serien skulle være den mest populære serie fra Netflix. Den slår dermed andre serier som House of Cards, Hemlock Grove og Lilyhammer, og dermed skulle der være gode chancer for en sæson 4.



    Skriv kommentar