Følg Flixfilm på Facebook - Nye film og tv-serier på Netflix


Nye serier på Netflix i november

Dato: 27/10/2016 | 6 kommentarer

Hvis du mangler en ny serie som du kan kaste dig over, så bør du tage et kig på Netflix Danmark i november, hvor streamingtjenesten har premiere på en række helt nye serier.

Underholdningen kan blandt andet sikres med de første seks sæsoner af den prisbelønnede drama-serie The Good Wife. I serien bliver Alicia Florricks (Julianna Margulies) mand sendt bag tremmer på grund af en politisk skandale, hvorefter hun bliver offentligt ydmyget, og derfor må genopfinde sig selv og skabe et nyt liv som advokat i en verden fyldt med forræderiske politikere. The Good Wife kan ses på Netflix Danmark fra 1. november.

Herudover kan man også glæde sig til første sæson af thriller-serien Shooter med Ryan Phillippe (The Lincoln Lawyer, Flags of Our Fathers) i hovedrollen. Her følger man krigsveteranen Bob Lee Swagger (Phillippe), som bliver sendt tilbage i arbejde for at forhindre et mord på præsidenten. Serien har endnu ikke haft premiere på amerikansk tv, så det forventes at der kun kom et afsnit om ugen af denne serie på Netflix Danmark. Serien er desuden baseret på filmen af samme navn fra 2007 med Mark Wahlberg.

I november har Netflix også premiere på den nye originale serie; The Crown, som rygtes til at være den dyreste Netflix-serie nogensinde. Serien følger Queen Elizabeth II fra hendes bryllup i 1947 frem til i dag. Genremæssigt kan The Crown kan sammenlignes med Downton Abbey og Reign. Netflix har planlagt hele 6 sæsoner af i alt 60 episoder, så der er mange flere afsnit i vente. Første sæson på 10 episoder kan ses på Netflix fra den 4. november.

Herunder kan du finde et udpluk af de serier, som bliver tilgængelige på Netflix Danmark i løbet af november måned;

The Good Wife – Sæson 1-6
Premiere 01/11/2016

The Expanse – Sæson 1
Premiere 03/11/2016

World of Winx – Sæson 1
Premiere 04/11/2016

The Crown – Sæson 1
Premiere 04/11/2016

Case – Sæson 1
Premiere 11/11/2016

Tales By Light – Sæson 1
Premiere 11/11/2016

Roman Empire: Reign of Blood – Sæson 1
Premiere 11/11/2016

Shooter – Sæson 1
Premiere 16/11/2016

Paranoid – Sæson 1
Premiere 17/11/2016

3% – Sæson 1
Premiere 25/11/2016

Gilmore Girls: A Year in the Life
Premiere 25/11/2016

Bemærk venligst, at der kan ske ændringer i premieredatoerne.



6 kommentarer til Nye serier på Netflix i november

  1. Klaus - kl. 10:02, 27-10-2016:

    Det ville nu efterhånden være bedre, hvis Netflix gad at release sæsoner på serier de allerede har, i stedet for nye serier igen og igen.

  2. Brian - kl. 15:15, 27-10-2016:

    Klaus – Netflix kommer med nu sæsoner hele tiden. Bare kigge i “Nyheder på Netflix” sektioner.

  3. Navn - kl. 16:04, 27-10-2016:

    Fedt med serier,men hvad med film i november??



  4. Liana - kl. 19:39, 27-10-2016:

    Hej. Hvornår kommer der nye grimm?
    Og hvornår kan scream sæson 3 ses?:-)

  5. Brian - kl. 13:17, 28-10-2016:

    Liana, denne side er ikke associeret med Netflix, Inc. Hvis du vil høre om det er du nødt til at kontakt Netflix.

  6. Annie - kl. 08:34, 16-11-2016:

    Hvornår kommer arrow sæson 4 ?

    Glæder mig så meget ? 😀😍

    Skriv kommentar