Følg Flixfilm på Facebook - Nye film og tv-serier på Netflix

Oprørske telefondamer i ny spansk Netflix-serie

Dato: 16/04/2017 | Ingen kommentarer

Det var ikke nemt at være kvinde i 1928. Det viser den kommende Netflix-serie ‘Cable Girls’, som får premiere den 28. april.

Serien følger fire kvinder, som mødes gennem deres arbejde som telefondamer, der drømmer om frihed og at være uafhængig. Drømmen virker umulig, men ikke for de fire kvinder, som beslutter sig for at gøre oprør.

Se traileren til ‘Cable Girls’ nederst i artiklen.

‘Cable Girls’ er Netflix’ første originale spanske serie, og blandt de medvirkende er Blanca Suárez, Ana Fernández, Nadia de Santiago, Maggie Civantos, Ana Polvorosa, Yon González og Martiño Rivas.

Streamingtjenesten har tidligere udgivet ‘Club de Cuervos‘ og ‘Ingobernable‘, som begge ligeledes er på spansk originalt sprog, men eftersom disse har oprindelse i Latinamerika kategoriseres de ikke som spanske serier.

Se første sæson af ‘Cable Girls’ på Netflix Danmark fra den 28. april 2017.



    Skriv kommentar