Følg Flixfilm på Facebook - Nye film og tv-serier på Netflix

Orange Is the New Black sæson 3 kommer til juni

02/03/2015 | Ingen kommentarer

Foto: Jessica Miglio, Netflix

Foto: Jessica Miglio, Netflix

Netflix Danmark har netop offentliggjort, at tredje sæson af den populære serie Orange Is the New Black får premiere på streamingtjenesten d. 12. juni. Den nye sæson er på 13 episoder og alle afsnit vil kunne ses med det samme.

Orange Is the New Black er blandt streamingtjenesten Netflix’ mest populære serier. Det har tilmed tidligere været fremme, at flere ser Orange Is the New Black end House of Cards. Netflix har dermed store forventninger til den nye sæson.

Det er ikke afsløret hvad sæson 3 vil handle om, men som vi tidligere har rapporteret her på Flixfilm.dk, så er skuespilleren Jason Biggs, der har spillet Pipers ex-mand Larry Bloom, ikke længere med i serien. Der er dog kommet flere nye skuespillere til, heriblandt Mary Steenburgen (Step Brothers, The Proposal) og Blair Brown (Fringe).

Serien Orange Is the New Black er baseret på autentiske oplevelser fra Piper Kerman, som i 1998 sigtet for hvidvaskning af penge og smugling af narkotika. Efterfølgende afsonede hun 15 måneder i et amerikansk kvinde-fængsel.

Sidste år kunne Netflix allerede i maj afsløre, at der ville komme en ny sæson af serien, så det bliver spændende om streamingtjenesten også i år kan annoncere at der kommer en Orange Is the New Black sæson 4.

Se Orange Is the New Black sæson 3 på Netflix Danmark d. 12. juni.



    Skriv kommentar