Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Plakaten til ny sæson House of Cards offentliggjort

06/02/2015 | Ingen kommentarer

hoc house of cards sæson 3 netflix plakatOm tre uger har tredje sæson af House of Cards eksklusiv premiere på Netflix Danmark og derfor har streamingtjenesten skruet ekstra op for markedsføringen og offentliggjort plakaten og en såkaldt levende plakat for den nye sæson. House of Cards sæson 3 kan ses på Netflix fra 27. februar.

På plakaten ses parret og seriens hovedpersoner; Frank og Claire Underwood forlade Air Force One, der er det amerikanske luftvåbens fly, der befordrer USA’s præsident. De kommer begge gående med et iskoldt blik, som signalere at parret er under større pres end nogensinde.

Det rygtes at den nye sæson af House of Cards kommer til at fokusere på international politik, hvor bl.a. den danske skuespiller Lars Mikkelsen medvirker som den russiske præsident Vladimir Putin – eller i hvert fald en lignende skikkelse.

Vi bliver forhåbentlig klogere på alle spørgsmålene når den nye sæson har premiere hvor alle 13 episoder i sæsonen vil kunne ses med det samme.

House of Cards sæson 3 kan streames fra den 27. februar kl. 09.01 – kun på Netflix.



    Skriv kommentar