Robot-dinosauruser i kamp i ny Netflix-serie; DinoTrux
11/08/2015 | FlixfilmDen 14. august har Netflix og DreamWorks Animation premiere på deres helt nye animationsserie DinoTrux, der vil kunne ses eksklusivt på streamingtjenesten. I den forbindelse har Netflix netop udsendt en trailer, som kan ses nederst i artiklen.
I DinoTrux er figurerne halvt dinosaurus og halvt maskine. Ty Rux, en kæmpe tyrannosaurus trux, og hans bedste ven Revvit, et knivskarpt reptøj, bygger en større og bedre verden sammen – og kæmper mod de største og værste af dem alle: D-Structs, som prøver at ødelægge alt, hvad der er godt ved deres verden.
Når serien får premiere på Netflix Danmark vil hele første sæson på 10 episoder kunne ses med det samme, men der kommer flere afsnit i fremtiden, da Netflix og DreamWorks Animation har aftalt at lave tre sæsoner.
DinoTrux kan naturligvis ses med dansk tale på Netflix Danmark, men også med de originale engelske stemmer.
Serien er i øvrigt baseret på Chris Galls prisvindende bogserie, hvoraf den første udgave blev kåret til Årets børnebog 2009.
Artiklen fortsætter under annoncen
Se DinoTrux sæson 1 på Netflix Danmark fra den 14. august.