Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Se Drew Barrymore som levende død i ny blodig Netflix-serie

18/01/2017 | Ingen kommentarer

Den 2. februar har streamingtjenesten Netflix premiere på den nye mørke komdieserie, Santa Clarita Diet, der har Drew Barrymore (Charlie’s Angels, 50 First Dates, Never Been Kissed) og Timothy Olyphant (Justified, Mother’s day) i hovedrollerne.

Netflix har netop udsendt første trailer til serien, som kan ses nederst i artiklen.

Serien handler om parret Sheila (Barrymore) og Joel (Olyphant), der sammen med deres teenagedatter Abby (Liv Hewson) lever et stille og roligt liv sammen i den lille by Santa Clarita uden for LA – lige indtil Sheila får viklet hele familiens liv rundt på gulvet.

Traileren afslører dog, at der foregår ting og sager i Santa Clarita Diet, der måske ikke er helt normale (Hint: Sheila spiser mennesker).

Santa Clarita Diet er skabt og produceret af Victor Fresco, der tidligere har lavet bl.a. komedie-serierne My Name Is Earl og Better Off Ted.

Se alle 10 episoder af Santa Clarita Diet på Netflix Danmark den 2. februar.



    Skriv kommentar