Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Se trailer: Adam Sandler er tilbage i The Do-Over

Se trailer: Adam Sandler er tilbage i The Do-Over

20/04/2016 | Flixfilm

The Do-Over netflix sandlerDen 27. maj har Netflix og Adam Sandler eksklusiv premiere på den nye komediefilm The Do-Over og streamingtjenesten har netop udsendt en ny trailer i fuld længde, som kan ses nederst i artiklen.

The Do-Over ser ud til at være en klassisk Adam Sandler-film, der dog har David Spade i den primære hovedrolle, som spiller en bankdirektør, hvis liv bliver vendt på hovedet, da en tidligere ven (Adam Sandler) manipulere ham til at iscenesætte sin egen død og tage på eventyr.

Hvis man skal vurdere ud fra kommentarerne på YouTube, så lader det til at mange er begejstret over hvad de ser i traileren til The Do-Over og ser frem til at den får premiere på Netflix.

Foruden Sandler og Spade medvirker også Paula Patton (Mission: Impossible – Ghost Protocol), Nick Swardson (The Ridiculous 6), Luis Guzmán (Narcos) samt en masse letpåklædte kvinder. Filmen er instrueret af Steven Brill. Manden bag bl.a. Walk of Shame fra 2014, samt Little Nicky og Mr. Deeds, der ligeledes har Adam Sandler i hovedrollen.

LÆS OGSÅ:   Anmeldelse: 'Turning Point: The Bomb and the Cold War'

Netflix og Adam Sandler har indgået en eksklsiv aftale, hvor komikerne forpligter sig til at lave fire film, som udelukkende kan ses på streamingtjenesten Netflix. Første film var The Ridiculous 6 og den næste er således The Do-Over. Til trods for Adam Sandlers blakkede ry, så har det vist sig at være en særdeles god aftale for Netflix, da The Ridiculous 6 er blandt en af de mest populære på streamingtjenesten.

Artiklen fortsætter under annoncen

Se The Do-Over på Netflix Danmark fra den 27. maj.




Skriv kommentar