Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Se første trailer til animationsserien Turbo: F.A.S.T.

29/11/2013 | Ingen kommentarer

turbo fast netflix dkTidligere på året offentliggjorde Netflix et samarbejde med DreamWorks Animations om at skabe en ny episodisk animeret serie til børn, kaldet Turbo: F.A.S.T. (Fast Action Stunt Team). Serien får eksklusiv premiere på Netflix Danmark til december, men nu kan du se første klip fra animations-serien. Find traileren til Turbo: F.A.S.T. nederst i artiklen.

Serien Turbo F.A.S.T handler om sneglen Turbo, der drømmer om, at blive den hurtigste racer i verden, men da han som bekendt er en snegl, er chancerne ikke så store. Senere kommer Turbo dog ud for en vanvittig ulykke, som gør ham til den hurtigste snegl i verden. Han drager derfor ud på et vildt eventyr med med det ene formål, at deltage i et storslået racerløb. Turbo’s stræben efter fart, racerløb og stunts fortsætter i serien Turbo: F.A.S.T.

Turbo: F.A.S.T. er baseret på animationsfilmen Turbo som havde biografpremiere i Danmark tidligere på året. Det er DreamWork Animations som står bag filmen og den kommende serie om Turbo. Filmstudiet har tidligere stået bag de kendte animationsfilm Shrek, Madagascar, Kung Fu Panda og How to Train Your Dragon.

Da filmen Turbo havde biografpremiere i Danmark var det med stemmer af bl.a. Shaka Loveless, Christian Fuhlendorff og Amin Jensen. Hvorvidt det er de samme som vil lægge stemmer til serien når den rammer Netflix Danmark er stadig usikkert. Den skulle dog blive med dansk tale.

Trailer til Turbo: F.A.S.T.:



    Skriv kommentar