Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Se trailer til Arrested Development sæson 4

14/05/2013 | 1 kommentar

netflix arrested development 4 danmarkDen 25. maj har den nye sæson af kultserien Arrested Development eksklusivt premiere på Netflix Danmark. Der har været meget hemmelighedskræmmeri omkring den nye sæsons handling, men nu er første trailer til serien blevet afsløret. Se traileren til Arrested Development nederst.
Sæson 4 af Arrested Development kommer 7 år efter sæson 3, grundet at serien blev droppet af FOX tilbage i 2006. Sæson 4 bliver på 15 episoder med en spilletid på i alt 8,5 timer. Udover alle de velkendte skuespillere som Jason Bateman og Michael Cera, får serien også besøg af en masse gæstestjerner, heriblandt Conan O’Brian, John Slattery, Ben Stiller, Seth Rogen og Terry Crews.

Arrested Development handler om familien Bluth som efter deres faders bizarre omgang med familiens økonomi, nu må forsøge at genrejse familiens stolthed og drive deres forretning videre – alt imens faderen er i fængsel. Arrested Development er tidligere blevet vist på DR2 under titlen Familie på Livstid.

I forlængelse af den nye sæson er der planer om, at lave en biograffilm baseret på Arrested Development. Hvorvidt filmen bliver til noget er stadig uvist, men manuskriptet skulle være skrevet og alle seriens skuespillere skulle være med på planerne. Så lad os håbe, at vi snart ser Familien Bluth på det store lærred i biografen.



1 kommentar til Se trailer til Arrested Development sæson 4

  1. Lars Jørgemsem - kl. 09:15, 15-05-2013:

    Kan næsten ikke vente, er stor fan af serien, den er lige tilpas langt ude og twisted til min humor, kan varmt anbefale alle at se den!

    Skriv kommentar