Følg Flixfilm på Facebook - Nye film og tv-serier på Netflix

Se trailer til Netflix-serien Master of None

Dato: 22/10/2015 | Ingen kommentarer

master of none netflix danmarkDen 6. november har Netflix premiere på en helt ny komedieserie, som hedder Master of None og som har den amerikanske komiker Aziz Ansari i hovedrollen. I forbindelse med den snarlige premiere har Netflix netop udsendt en trailer, som kan ses nederst i artiklen.

Aziz Ansari har både skrevet, instrueret og medvirker i Master of None, der er en komedie serie baseret på hans egne oplevelser. Aldersdiskrimination, sex, forhold, racisme og tacos – det er blot nogle af de emner, Dev (Aziz Ansari) spekulerer over i serien. Dev er en 30-årig skuespiller bosat i New York, som kæmper med en række forskellige beslutninger – lige fra hvad han skal spise til, hvordan han skal leve resten af sit liv.

Komikeren Aziz Ansari er bedst kendt for sin rolle i den prisvindene serie Parks and Recreation og for sine stand-up comedy shows.

Udover Aziz Ansari medvirker også H. Jon Benjamin (Archer, Bob’s Burgers, Wet Hot American Summer), Lena Waithe (The Comeback) og Eric Wareheim fra comedy-duoen Tim & Eric. Master of None gæstes endvidere af Claire Danes fra den populære krimiserie Homeland.

Master of None har premiere på Netflix Danmark d. 6. november.



    Skriv kommentar