Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Se traileren fra Netflix nye originalserie: The Ranch

10/03/2016 | Ingen kommentarer

unspecifiedFredag d.1 april får den nye komedieserie The Ranch med Ashton Kutcher eksklusivt premiere på Netflix. Allerede nu giver Netflix det første smugkig ind hos familien på ranchen i traileren som kan ses nederst i artiklen.

I The Ranch vender Colt (Ashton Kutcher) efter et mislykket forsøg på en professionel football karriere hjem til familiens ranch i Colorado. Her står han ansigt til ansigt med blandt andre sin far (Sam Elliot) og bror (Danny Masterson), som han ikke har set i 15 år. I rollen som Colt’s mor Maggie og bestyrer af byens lokale town bar ses Debra Winger.

Der er eftersigende blevet lavet 20 episoder af The Ranch, hvor 10 episoder vil have premiere på Netflix med et halvt års mellem. Dette er et forsøg på at bryde med Netflix’ traditionelle premiereplanlægning, som oftest kun involverer nye afsnit af deres serier én gang om året. Det er altså de første afsnit som kan ses på Netflix Danmark i april. Hvornår de sidste 10 episoder bliver tilgængelig er endnu ikke annonceret.

Serien er produceret af Don Reo, der blandt andet står bag hitserien Two and a Half Men.

Se The Ranch sæson 1 på Netflix Danmark fra d. 1. april.



    Skriv kommentar