Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Sidste ‘Stranger Things’-trailer inden premieren på sæson 2

13/10/2017 | Ingen kommentarer

Nu er der ikke længe til! Om blot få dage har de nye afsnit af den vel nok mest ventede Netflix-serie premiere; ‘Stranger Things’ sæson 2′.

Hele den nye sæson kan ses eksklusivt på Netflix fra den 27. oktober og i anledning af den snarlige premiere har streamingtjenesten udsendt den sidste trailer til den nye sæson, som byder på nye overraskelser og afsløringer.

Se traileren til ‘Stranger Things 2’ nederst i artiklen.

Hvis man var i tvivl om Eleven (Millie Bobby Brown) var forsvundet ind i The Upside Down og om hun overhovedet ville dukke op i sæson 2, så bliver alt tvivl slået til jorden i den nyeste trailer. Den starter nemlig med at Eleven samler en Eggo (hendes livret) op ude i skoven – antageligvis selvsamme Eggo som sheriffen Jim Hopper lagde i slutningen af første sæson.

Foruden den nye trailer har Netflix også løftet sløret for navnene for afsnittene. Dog ikke de sidste afsnit i sæsonen, men titlerne for de seks første episoder er således;

Afsnit 1: Mad Max
Afsnit 2: Trick or Treat, Freak
Afsnit 3: The Pollywog
Afsnit 4: Will the Wise
Afsnit 5: Dig Dug
Afsnit 6: The Spy

Man kan kun gisne om hvad de enkle episoder handler om, men der har tidligere været offentliggjort billeder af børnene i Ghostbusters-udklædning og det antageligvis være bundet til sæsonens episode 2: Trick or Treat, Freak.

Sæson 2 får premiere den 27. oktober og kan ses på Netflix i Ultra HD 4K og HDR.

Se ‘Stranger Things‘ på Netflix Danmark.



    Skriv kommentar