Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Skuespillere tilknyttet Baz Luhrmann’s The Get Down

11/04/2015 | Ingen kommentarer

Foto: Baz Luhrmann

Foto: Baz Luhrmann

Den anerkendte instruktør Baz Luhrmann, som tidligere har stået bag biografsucceserne Moulin Rouge og The Great Gatsby, er på nuværende tidspunkt i gang med at lave en ny musical-serie til Netflix, som forventes at få premiere i 2016.

Produktionen af The Get Down, som er navnet på serien, er i fuld gang og nu kan de første medvirkende afsløres. Der er tale om fire unge, som alle vil have en bærende rolle i serien, der handler om en gruppe teenagere, som bevæbnet med imponerende dansetri prøver at tilpasse sig i et af de hårdest ramte områder i 1970’ernes New York City, hvor opstandelsen af hip hop og punk fandt sted.

De fire skuespillere er TJ Brown, Justice Smith, Shameik Moore og Skylan Brooks. Selvom ingen af navnene umiddelbart vække genklang, så er de alle håbefulde dansere og skuespillere fra nogle af de mest respekterede miljøer.

Baz Luhrmann udtaler; “Enhver unik gruppe består altid af markant forskellige mennesker og skuespillerne som vi er priviligeret nok til at have med i serien, alle har den ære at være fra så forskellige baggrunde – fra at optræde i undergrundsbanen i Bronx til musikscenen i Atlanta og Los Angeles.”

Baz Luhrmann vil instruere serien første to episoder samt det sidste, mens han også vil fungere som executive producer. The Get Down bliver på i alt 13 episoder.

Se musical-serien The Get Down på Netflix Danmark i 2016.



    Skriv kommentar