Følg Flixfilm på Facebook - Nye film og tv-serier på Netflix

Slut med gratis prøveperiode på Netflix?

Dato: 28/10/2014 | Ingen kommentarer

netflix danmark logoSiden lanceringen af Netflix i Danmark har streamingtjenesten tilbudt en gratis prøveperiode til alle interesserede, men nu lader det til at Netflix er ved at sende tilbuddet på pension.

I sidste måned blev Netflix lanceret i Tyskland og her reklamerede man med en gratis prøveperiode på en måned – præcis som streamingtjenesten har tilbudt i Danmark og andre lande. Men nu skriver flere tyske medier, at dette tilbud ophører d. 31. oktober. Det betyder dermed, at Netflix ikke længere vil tilbyde en prøveperiode i Tyskland.

I første omgang berører det ikke Danmark, da Netflix ikke har annonceret tilbuddets ophør her i landet, men streamingtjenesten plejer ofte at udvide deres aktiviteter til alle andre Netflix-lande og derfor må man forvente at tilbuddet også forsvinder her på et tidspunkt.

Netflix har siden virksomheden blevet stiftet tilbudt en måned gratis og derfor vækker det også en del undren at streamingtjenesten skulle være på vej til at sløjfe tilbuddet. Netflix har dog fået væsentlig flere medlemmer de senere år og er nu oppe over 50 millioner, hvilket kan betyde, at de ikke længere har behov for at tiltrække folk med en gratis prøveperiode.

Ændringerne berører, som nævnt ikke Danmark i første omgang, men hvis der sker udvikling i sagen, vil vi selvfølgelig rapportere om det her på Flixfilm.



    Skriv kommentar