Følg Flixfilm på Facebook - Nye film og tv-serier på Netflix

Smugkig på Baz Luhrmann’s Netflix-serie; The Get Down

07/01/2016 | Ingen kommentarer

netflix get down serieForleden aften kunne streamingtjenesten Netflix give det første smugkig på den kommende serie The Get Down fra den anerkendte instruktør Baz Luhrmann, som bl.a. Moulin Rouge, Romeo + Juliet og The Great Gatsby. Se klippet nederst i artiklen.

The Get Down, der får premiere senere i 2016, er et musik-drevet drama, som blander disko, punk og hiphop i en fortælling om en gruppe unge i New York i de sene 1970’ere. Byen er nærmest i forfald og på kanten af konkurs, mens de unge ingen steder her at tage hen, derfor opsøger de venskab, oplevelser og musikken, som er deres fælles interesse.

Serien har bl.a. Shameik Moore, Justice Smith, Herizen Guardiola, Jaden Smith, Skylan Brooks, Tremaine Browne, Jr., Yahya Abdul-Mateen II, Jimmy Smits og Giancarlo Esposito på rollelisten.

The Get Down er den Oscar-nominerede instruktør Baz Luhrmanns første tv-serie nogensinde og hans første musik-drevne produktion siden den Oscar-vindende film Moulin Rouge fra 2001. Luhrmann vil instruere seriens to første episoder samt sidste. Han vil dog gennem seriens øvrige afsnit agere som executive producer.

Det lader til at der kommer flere sæsoner af The Get Down (selvom det endnu ikke er blevet bekræftet), da Netflix har valgt at kalde sæson 1 for Part One (1. del).

Se The Get Down på Netflix Danmark i 2016.



    Skriv kommentar