Følg Flixfilm på Facebook - Nye film og tv-serier på Netflix


Stranger Things sæson 2 skudt i gang

Dato: 05/11/2016 | Ingen kommentarer

stranger-things-produktion-serie-netflix-dkI et tweet fra Netflix afsløres det at streamingtjenesten har taget første spadestik til Strange Things sæson 2. Produktionen af den længeventede anden sæson af sommerens helt store streaming-hit er dermed officielt i gang.

Beskeden på Twitter fremstår som værende sendt fra ‘the upside down world,’ hvilket er grunden til at både billede og tekster står på hovedet. Se tweetet nederst.

Kigger man nærmere på billedet afslører det hvem man kan forvente, at se i Stranger Things sæson 2. Mest bemærkelsesværdigt er det at Eleven, som spilles af Millie Bobby Brown, medvirker på billedet, hvilket betyder at hun vil være med i den nye sæson. Det har ikke tidligere været bekræftet at hun ville vende tilbage i rollen som den mystiske Eleven.

Herudover ses Finn Wolfhard (Mike), Gaten Matarazzo (Dustin), Caleb McLaughlin (Lucas), Natalia Dyer (Nancy), Charlie Heaton (Jonathan), Joe Keery (Steve) og Noah Schnapp (Will), som alle medvirkede i sæson 1, samt de to nye ansigter: Dacre Montgomery og Sadie Sink.

Det er tidligere blevet bekræftet at Winona Ryder (Joyce) og David Harbour (Jim) også vil være med i Stranger Things sæson 2, men de er dog ikke til stede på billedet.

Billedet ledsages i øvrigt af teksten (oversat til dansk): “Tilbage i produktion. Vi ses til næste år. #strangerthings”

Det forventes at Stranger Things sæson 2 får premier epå Netflix Danmark omkring sommerperioden 2017.



    Skriv kommentar