Følg Flixfilm på Facebook - Nye film og tv-serier på Netflix

Superskurk vender tilbage i ny ‘Daredevil’ sæson

26/10/2017 | Ingen kommentarer

Wilson Fisk, den altoverskyggende superskurk i første sæson af ‘Daredevil’, vender tilbage i den kommende sæson 3.

Det kan det amerikanske medie Deadline afsløre, men Netflix mere kryptisk bekræfter nyheden på Twitter med billedet og kommentaren, som kan ses nederst i artiklen.

Superskurken spilles af Vincent D’Onofrio (Full Metal Jacket, Jurassic World), der for sin rolle som Wilson Fisk modtog en Emmy-nominering for sit arbejde i sæson 1.

I første sæson gjorde Wilson Fisk hvad han kunne for at gøre livet så besværligt som muligt for Matt Murdock (Charlie Cox), der som advokat prøver at få de kriminelle bag lås og slå, men som om natten kravler i Daredevil-dragten. Han prøver nemlig at gøre byen til et mere sikkert sted, men det er ikke nemt med bagmanden Wilson Fisk på nakken.

“Vincent er en ekstraordinær skuespiller, der vender tilbage med de utrolige kendetegn han bringer til Fisk,” udtaler Jeph Loeb, chef for Marvel TV.

Marvel og Netflix har endnu ikke offentliggjort premieredatoen for ‘Daredevil’ sæson 3, selvom det allerede i sommeren 2016 blev annonceret, at den blinde superhelt ville vende tilbage for en ny sæson.

Nye sæsoner er også på vej med ‘Luke Cage’ og ‘Jessica Jones’, men heller ikke her er der nogle premieredatoer på bordet.

Se ‘Daredevil‘ på Netflix Danmark.



    Skriv kommentar