Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Sylvester Stallone tilbage med nye afsnit af gameshow

16/11/2017 | Ingen kommentarer

Den 15. december har streamingtjenesten Netflix premiere på anden sæson af gameshowet ‘Ultimate Beastmaster’ hvor deltagere fra hele verden kæmper mod hinanden i sveddryppende udfordringer.

Netflix har netop udsendt en trailer for den nye sæson, som kan ses nederst i artiklen.

Showet, som er lavet af den verdenskendte skuespiller og machomand Sylvester Stallone (‘Creed’, ‘Grudge Match’, ‘The Expendables’) og Dave Broome (‘The Biggest Loser’, ‘Strong’) fortsætter i samme spor og i den nye sæson skal deltagerne således kæmpe mod hinanden på en “Wipeout”-lignende forhindringsbane, der er byder på fysisk krævende og hæsblæsende udfordringer.

Alt sammen med håbet om at vinde konkurrencen og bliver kåret som The Beast og til sidst The Ultimate Beastmaster.

I første sæson af ‘Ultimate Beastmaster’ kom deltagerne fra seks forskellige lande, men i den nye sæson er tre ekstra lande kommet til og man kan dermed se frem til deltagere fra Spanien, Frankrig, Italien, Kina, Indien, USA, Mexico, Brasilien og Sydkorea.

Det specielle ved ‘Ultimate Beastmaster’ er at showet kommer i en lokal version med lokale værter i de forskellige lande. I for eksempel Spanien vil showet således blive vist med spanske kommentatorer, mens disse i USA vil være amerikanske.

Det formodes, at seerne i Danmark har kastet sig over den amerikanske udgave med Terry Crew (‘Brooklyn Nine-Nine’, ‘The Ridiculous Six’), Charissa Thompson (‘Extra TV’, ‘Fox Sports’), der sad i kommentatorboksen i første sæson. Disse er dog i sæson 2 skiftet ud med NFL-stjernen Tiki Barber og komikeren Chris DiStefano.

Se ‘Ultimate Beastmaster‘ sæson 2 på Netflix Danmark fra den 15. december. Første sæson kan nu ses på streamingtjenesten.



    Skriv kommentar