Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Tag dansk Netflix med rundt i EU

04/04/2018 | Ingen kommentarer

Hvis du har været i udlandet i løbet af den netop overstået påskeferie og samtidig brugte et par timer på afslapning med streamingtjenesten Netflix, så lagde du måske mærke til at man nu har adgang til det danske Netflix-udvalg med danske undertekster når man rejser rundt i EU?!

Det er nemlig tilfældet efter at nye EU-regler trådte i kraft den 1. april 2018.

EU forbød sidste år “geoblokering”, som gjorde at man ikke kunne se de danske og lokale streamingtjenester i udlandet, da det brød reglerne om det indre marked i de 28 EU-medlemslande.

Når man fremover rejer rundt i Europa vil man således fortsat kunne følge med i de film og serier, som findes på den danske Netflix. Det er dog kun i en begrænset periode. Netflix oplyser ikke direkte hvor lang tid det er, men det formodes at være 30 dage. Efter perioden er udløbet vil man igen få adgang til det tilrejste lands lokale Netflix-udvalg.

Tidligere var det ikke muligt, at tage det danske udvalg med til udlandet og man var således tvunget til at se de film og serier, som var tilgængelige på Netflix i de pågældende lande – og unden danske undertekster.

Det er værd, at bemærke, at reglerne kun gælder indenfor EU-medlemslandene og derfor ikke hvis man f.eks. rejser til USA, Norge, Thailand eller Japan.

Det nye EU-regler for geoblokering gælder ikke kun den amerikanske streamingtjeneste Netflix, men også konkurrenter og andre tjenester som YouSee, Viaplay, Canal Digital osv. Gratis streamingtjenester og public service er dog ikke omfattet de nye regler og det er derfor (stadig) ikke muligt at se DR i udlandet.



    Skriv kommentar