Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Tankevækkende sci-fi-drama om livet efter døden rammer Netflix

19/01/2017 | Ingen kommentarer

Der er mange nye film på vej fra streamingtjenesten Netflix, der producerer mere originalt indhold end nogensinde før.

Denne gang er der tre store stjerner på plakaten, når Robert Redford, Jason Segel og Rooney Mara kan opleves i filmen; The Discovery, der har premiere eksklusivt på Netflix den 31. marts.

Se traileren til The Discovery nederst i artiklen.

Filmen udspiller sig om et ungt par, der forelsker sig, mens de begge kæmper med en tragisk fortid og prøver at finde frem til sandheden om livet efter døden. Videnskaben har nemlig bevist, at der er et liv efter døden, og millioner af mennesker er derfor begyndt at tage deres eget liv, for at komme “derhen”.

Udover Robert Redford (All the President’s Men, Captain America: The Winter Soldier), Jason Segel (How I Met Your Mother, Knocked Up) og Rooney Mara (The Social Network, The Girl with the Dragon Tattoo) er Riley Keough (Mad Max: Fury Road) og Jesse Plemons (Black Mass) også at finde på rollelisten.

Filmen er instrueret af Charlie McDowell, der også sammen med Justin Lader står bag manuskriptet, mens filmen er produceret af Alex Orlovsky.

The Discovery har premiere på Netflix Danmark den 31. marts.



    Skriv kommentar