Følg Flixfilm på Facebook - Nye film og tv-serier på Netflix

Teaser til Netflix-sci-fi med Will Smith

Dato: 27/02/2017 | Ingen kommentarer

Under aftenens Oscar-uddelingen fremviste streamingtjenesten Netflix første teaser fra deres kommende storfilm ‘Bright’ af David Ayer (Fury, Suicide Squad, Warcraft) med Will Smith (Men in Black, Independence Day) og Joel Edgerton (Warrior, Exodus: Gods and Kings) i hovedrollerne.

Se klippet fra ‘Bright’ nederst i artiklen

‘Bright’ er en futuristisk action-/krimi-film, der foregår i en verden hvor mennesker og overnaturlig væsner som orker, alfer og feer lever side om side. I denne verden leder Will Smith en politiafdeling, som håndterer kriminelle handlinger hvori der indgår magi. I samarbejde med orken Jakoby (Joel Edgerton) får de til opgave at finde et våben som alle er parat til at dræbe for at få fingrene i.

Foruden ovenstående, medvirker også Noomi Rapace (The Girl with the Dragon Tattoo), Lucy Fry (11.22.63), Edgar Ramirez (Hands of Stone, Zero Dark Thirty), Margaret Cho (Drop Dead Diva) og Ike Barinholtz (Suicide Squad).

Filmen er R-rated, hvilket er den højeste bedømmelse i USA, som betyder, at ‘Bright’ kun er for voksne og derfor oftest byder på udpenslet vold eller lignende.

Netflix har øjensynligt betalt over $80 millioner for de eksklusive rettigheder til filmen, vurdere det amerikanske medie Deadline. Heraf er $3 millioner alene gået til manuskriptet af Max Landis.

David Ayer, Eric Newman (Narcos) og Bryan Unkeless (The Hunger Games) er alle producere på actionfilmen.

‘Bright’ får premiere på Netflix Danmark til december 2017.



    Skriv kommentar