Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

The Interview kommer måske på Netflix

25/12/2014 | Ingen kommentarer

the interview film netflixDen kontroversielle og tidligere bandlyste film The Interview med Seth Rogen og James Franco bliver måske snart tilgængelig på streamingtjenesten Netflix. Det skriver The Variety.

Hvis producenten Sony Pictures og Netflix kan blive enige om et samarbejde, er det muligt at The Interview vil få premiere på Netflix allerede indenfor få dage.

The Interview handler om to journalister, der får et interview med Nordkoreas leder, Kim Jong-un i det ellers hermetisk lukkede land. Derfor udvikler CIA en plan, der indebærer, at journalisterne i stedet skal myrde ‘den øverste leder’, som Jong-un kaldes i Nordkorea. I filmen spiller Seth Rogen og James Franco de to journalister.

Netflix er verdens største filmtjeneste med over 50 millioner medlemmer og er dermed en vidtrækkende platform til at distribuere filmen, som tidligere er blevet bandlyst og taget af plakaten, da Sony og udvalgte biografer modtog terrortrusler og truede de biografer, der havde tænkt sig at vise filmen.

Sony Pictures har dog alligevel valgt at lade The Interview få premiere i biograferne, da filmselskabet generelt har modtaget megen kritik for deres beslutning om tilbagetrækning, heriblandt fra USA’s Præsident Barack Obama, som ikke mener man bør underligge sig trusler fra anonyme hackere.

Endvidere har Sony indgået aftaler med bl.a. Google Play, YouTube og Xbox Video om at vise filmen.

Hele affæren omkring The Interview har stået på i længere tid, hvor Nordkorea har kaldt filmen en krigserklæring og senest blev Sony Pictures hacket, hvor anonyme fik adgang til en masse hemmelige dokumenter og film som efterfølgerende er blevet spredt ud over nettet.

CIA har sidenhen slået fast, at det var Nordkorea der stod bag hackerangrebet.



    Skriv kommentar