Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

The Ridiculous 6 slår alle rekorder på Netflix

07/01/2016 | Ingen kommentarer

ridiculous 6 netflix danmarkHvad har Adam Sandler, Terry Crews og Rob Schneider tilfælles? De medvirker alle i The Ridiculous 6, som siden premieren er blevet set mere end nogen anden film på streamingtjenesten Netflix! Det afslørede Ted Sarandos, indholdschef hos Netflix, forleden på en pressekonference på verdens største elektronikmesse CES i Las Vegas.

Det er blot en måned siden, at komediefilmen The Ridiculous 6 havde premiere på Netflix, men allerede nu har den slået alle rekorder. Dette til trods for at filmen er blevet sablet ned af anmeldere. Men det lader til at Netflix-medlemmerne ikke har samme holdning som kritikerne.

“I løbet af filmens første 30 dage på Netflix har The Ridiculous 6 været den mest sete film i Netflix historie,” sagde Ted Sarandos og tilføjede “Den har også ligget på førstepladsen i alle de lande filmtjenesten er tilgængelig og i mange lande er den stadig nummer 1.”

The Ridiculous Six er den første af i alt fire film, som den populære skuespiller Adam Sandler har forpligtet sig at lave udelukkende til streamingtjenesten Netflix. Adam Sandler vil både medvirke og producere de nye film.

Den næste film i rækken skulle angiveligt være The Do Over, som også har David Spade og Paula Patton på rollelisten. Hvornår denne får premiere på Netflix er der endnu ingen meldinger om.

Se The Ridiculous 6 på Netflix Danmark nu.



    Skriv kommentar