Følg Flixfilm på Facebook - Nye film og tv-serier på Netflix


Trailer: Pablo Escobar tilbage i Narcos sæson 2

Dato: 22/07/2016 | Ingen kommentarer

narcos sæson 2 trailer netflixSnart har streamingtjenesten Netflix premiere på anden sæson af den spansk/amerikanske serie Narcos, der omhandler berygtede narkobaron Pablo Escobar og modbydelige narkokrige som rasede i Colombia i 1980-90’erne. I den forbindelse har filmtjenesten netop udsendt en ny trailer, som kan ses nederst i artiklen. Alle episoder af Narcos sæson 2 kan ses på Netflix Danmark fra 2. september.

I den nye sæson af Narcos fortsætter menneskejagten på Pablo Escobar og hans narkokartel efter han i slutningen af første sæson undslap fra fængslet – som han i øvrigt selv havde bygget. Hvis man kender historien ved man allerede hvad der herefter sker, men ellers bør man nok holde sig fra Wikipedia hvis man vil overraskes.

Narcos viste sig at blive et relativt stort hit for Netflix og streamingtjenesten har tilmed udtalt, at Narcos sæson 1 er blevet set af ligeså mange – hvis ikke flere – som Game of Thrones. Trods seriens popularitet er det usikkert om der kommer flere sæsoner, da historien om Pablo Escobar som bekendt synger på sidste vers. I så fald må andre narkobaroner komme i centrum i fremtidige sæsoner.

I hovedrollen som Pablo Escobar ses Wagner Moura (Elite Squad, Elysium) sammen med Boyd Holbrook (Gone Girl) og Pedro Pascal (Game of Thrones) som narkotika-agenterne, Steve Murphy og Javier Peña. Narcos instrueres af José Padilha (Elite Squad, RoboCop) mens Eric Newman (Children of Men) medvirker som producer på serien.

Narcos sæson 2 kan ses på Netflix Danmark fra d. 2. september. Første sæson af Narcos kan ses på streamingtjenesten i dag i Ultra HD 4K.



    Skriv kommentar