Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Trailer: Will Smith kæmper mod fantasifulde væsener i ‘Bright’

22/07/2017 | Ingen kommentarer

I forbindelse med dette års Comic-Con i San Diego, USA, har streamingtjenesten Netflix udsendt den første fulde trailer til deres kommende og helt store fantasifulde filmsatsning; ‘Bright’.

Filmen, der instrueres af David Ayer (Fury, Suicide Squad, Training Day) og har Will Smith (Bad Boys) og Joel Edgerton (Exodus: Gods and Kings) i hovedrollerne, får eksklusiv premiere på Netflix den 22. december 2017.

Se den helt nye trailer nederst i artiklen.

At ‘Bright’ er en futuristisk action-/krimi-film kommer nok ikke bag på de fleste efter de har set traileren, da Will Smith ses slås med både flyvemodne feer i natlampen og underlige skurke med tryllestave.

Filmen foregår i en verden hvor mennesker og overnaturlig væsner som orker, elver, alfer og feer lever side om side, hvori Will Smith leder politiafdelingen, som håndterer kriminelle handlinger hvori der indgår magi. I samarbejde med orken Jakoby (Joel Edgerton) får de til opgave at finde et våben som alle er parat til at dræbe for at få fingrene i – uden at spoile for meget, så må dette være den magiske tryllestav, som omtales i traileren.

Foruden Will Smith og Joel Edgerton medvirker også Noomi Rapace, Lucy Fry, Edgar Ramirez, Ike Barinholtz og Enrique Murciano i den originale Netflix-film.

Det rygtes, at filmen har et budget på intet mindre end $90 millioner dollars og det er dermed den største filmsatsning fra den amerikanske filmtjeneste nogensinde. Netflix har endvidere angiveligt betalt $3 millioner alene for manuskriptet af Max Landis.

Se ‘Bright’ på Netflix Danmark fra den 22. december.



    Skriv kommentar