Følg Flixfilm på Facebook - Nye film og tv-serier på Netflix

Trailerpremiere på Hemlock Grove sæson 3

Dato: 08/10/2015 | Ingen kommentarer

hemlock grove sæson 3 premiere netflixDen 23. oktober har tredje og sidste sæson af horror-serien Hemlock Grove premiere på Netflix og det lader til at den nye sæson bliver blodigere, voldligere og mere skrækindjagende end de forudgående sæsoner. Døm selv i den nye trailer, som Netflix netop har udsendt, nederst i artiklen.

I Hemlock Grove sæson 3 bliver byens grumme hemmeligheder ved med at optrævle. Olivia, Roman, Peter og Shelley bliver introduceret til nye bekendtskaber, mens de står overfor farlig og uforudsete forhindringer. Peter og Roman indser, at hvis de vil forhindre ’the end of days’, bliver de nødt til at ofre deres menneskelighed og slippe deres indre monstre fri.

Det lader dermed bestemt ikke til, at man kan forvente en lykkelig slutning på serien når sidste sæson af Hemlock Grove kommer på streamingtjenesten Netflix.

Seriens fire hovedpersoner spilles af Famke Janssen (X-men), Bill Skarsgård, Landon Liboiron og Madeleine Martin (Californication).

Serien er en original serie fra Netflix og får premiere eksklusivt på streaming-tjenesten den 23. oktober. Som sædvanlig med alle 10 episoder på én gang. Denne gang vil serien dog første være tilgængelig fra kl 21.03 – Når mørket har lagt sig.



    Skriv kommentar