Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Varm op til Super Bowl med Netflix

02/02/2018 | Ingen kommentarer

Nedtællingen er startet til den årlige kulmination på den professionelle amerikanske fodboldliga NFL hvor mange sportinteresserede vil sidde cleanet til skærmen. Super Bowl løber af stablen på søndag den 4. februar, hvor det er tid til at finde de tunge skyts frem for at holde sig vågen.

I år er det Philadelphia Eagles og New England Patriots, der tørner sammen i den sveddryppende kamp, mens popstjernen Justin Timberlake rusker op i publikum til half-time showet.

Netflix har herunder samlet de bedste film og serier, der hylder amerikansk fodbold, så du kan varme op og blive klar til nattens store kamp.

Draft Day

På dagen for NFL-spillernes draft, sælger Clevelands direktør ud for at kunne vælge først, og det får uventede konsekvenser. Han står mellem et holds nedtur og en strålende fremtid. Alt hvad han har er sin mavefornemmelse – af og til er det nok.

Se Draft Day på Netflix.

Last Chance U

De drømmer om at blive kendte. En sportsklub ingen har hørt om, kunne være deres store chance. I en dokumentarserie, som udspiller sig på et af NCAA footballs bedste rekrutteringssteder, forsøger fyre med problemer at bevise deres værd på banen og i klassen.

Se Last Chance U på Netflix.

Woodlawn

I en dybt splittet by bragte én person alle sammen. Og han spillede på highschool fodboldbanen. I 1970’ernes Alabama satte raceadskillelse talent, tro og mod på prøve for den sorte highschool fodboldstjerne Tony Nathan både på og uden for banen.

Se Woodlawn på Netflix.

Concussion

Dette drama er den sande historie om en retsmedicinsk patolog, som opdager den kontroversielle sammenhæng mellem hjernerystelse og hjernesygdomme hos NFL-spillere. Og fodboldverdenen er ikke henrykt over at høre om hans resultater.

Se Concussion på Netflix.

Blue Mountain State

I Blue Mountain State følges tre nybagte studerendes skøre eventyr. Mød quarterbacken Alex, running backen Craig og maskotten Sammy på Blue Mountain State, hvor amerikansk fodbold styrer, og der festes igennem, mens de prøver at score både touchdowns og deres lækre medstuderende.

Se Blue Mountain State på Netflix.

American Crime Story

Denne antologiserie dramatiserer historiske kriminalsager I USA, herunder retssagen mod O.J. Simpson, der er pensioneret amerikansk fodboldspiller, og Andrew Cunanans seriemord i 1997. Dommen er faldet, men retssagen diskuteres stadig. Uskyldig eller ej – vi er stadig fascinerede.

Se American Crime Story på Netflix.

The Longest Yard

En tidligere football-spiller kommer i fængsel, og sammen med en gruppe andre indsatte danner de et amerikansk fodboldhold, der udfordrer fangevogterne til en dyst. Det er et helt nyt spil.

Se The Longest Yard på Netflix.

Coach Snoop

Snoop Dogg henter inspiration fra sin egen barndom og opretter en amerikansk fodboldliga for ungdommen i den indre by for at få dem væk fra gaderne og give dem nogle mål.

Se Coach Snoop på Netflix.

Find flere anbefalinger og inspiration til film og serier på Flixfilm.dk.



    Skriv kommentar