Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Videnskabsmanden Bill Nye redder verden igen til næste år

Videnskabsmanden Bill Nye redder verden igen til næste år

19/06/2017 | Flixfilm

‘Bill Nye Saves the World’ er navnet på Netflix’ helt eget videnskabsprogram med den erfarne og anerkendte Bill Nye i værtsrollen, og nu kan streamingtjenesten afsløre, at programmet snart vender tilbage med en ny sæson.

Det skriver Netflix i en pressemeddelelse.

Programmet omhandler videnskab og de ting den påvirker; politik, samfund og religion. Første sæson behandlede blandt andet emner som vaccinationer, kunstig intelligens, genmodificeret mad og klimaforandringer, mens der blev udført eksperimenter og demonstrationer i studiet af Bill Nye samt gæster som Rachel Bloom, Joel McHale, Wil Wheaton, Tim Gunn, Margaret Cho, Zach Braff og Donald Faison.

Annonceringen er også sket på Youtube i en video hvor det fremgår at sæson 2 snart får premiere – hvorvidt dette betyder at sæson 2 allerede kommer i løbet af 2017 er dog usikkert, da første sæson have premiere blot for få måneder siden.

LÆS OGSÅ:   Menneskehedens overlevelse er i hænderne på Jennifer Lopez i 'Atlas'

Bill Nye er et kendt navn i hjemlandet USA da han var vært på et populært børneprogram, som blev vist i en længere årrække op gennem 90’erne. Han er heller ikke helt uerfaren når det kommer til videnskab og eksperimenter da han blandt andet er ingeniør, komiker, forfatter, videnskabsmand og opfinder.

Artiklen fortsætter under annoncen

Se ‘Bill Nye Saves the World‘ på Netflix Danmark.




1 kommentar til Videnskabsmanden Bill Nye redder verden igen til næste år

  1. Harbl - kl. 19:08, 21-06-2017:

    Bill Nye er kun ingeniør. Han skudt sig selv i foden, ved at deltage i et program, der udelukkende er lavet til lefle til et SJW publikum. Trist.

Skriv kommentar