Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Voldtægtsrygter udsætter Bill Cosby stand-up

Voldtægtsrygter udsætter Bill Cosby stand-up

19/11/2014 | Flixfilm

Netflix har valgt at udsætte premieren af det nye stand-up show med Bill Cosby, som skulle have haft premiere på streamingtjenesten d. 28. november, da den populære komiker i øjeblikket er omgivet af flere anklager om seksuelt overgreb af en række kvinder.

Streamingtjenesten udtalte ellers forleden, at anklagerne ikke ville få dem til at udsætte premieren, men eftersom flere kvinder siden har henvendt sig med gamle beskyldninger om overgreb foretaget af Bill Cosby, har Netflix nu valgt, at bøje sig for presset fra flere kvindeorganisationer.

Overgrebene skulle angiveligt være foregået i 1980’erne, men Bill Cosby har afvist alle beskyldningerne gennem hans advokater.

LÆS OGSÅ:   Netflix laver nye afsnit af 'Pørni'

Den seneste anklager dukkede op i går hvor den tidligere supermodel Janice Dickinson fortæller, at Cosby voldtog hende i 1982.

Det nye stand-up med Bill Cosby er optaget i forbindelse med hans 77-års fødselsdag i juli, hvor han fortæller private og underholdende historier om barndommen, de første forelskelser og fornøjelserne ved at være far.

Artiklen fortsætter under annoncen

Netflix har ikke oplyst en ny premieredato for Bill Cosby showet.




Skriv kommentar