Anmeldelse: ‘Outlaw King’
11/11/2018 | 2 kommentarer
David Mackenzies historiske actiondrama om én af Skotlands nationalhelte og største konger, Robert the Bruce, svælger i fantastisk scenografi, blod og mudder, men mangler både et bedre manuskript og mere tid.
Skrevet af Søren Meinertz.
I 1995 udkom Mel Gibsons ‘Braveheart’, der handlede om den skotske frihedskæmper William Wallace, der indledte et oprør mod den engelske besættelsesmagt. Selvom historien på INGEN måde mindede om de faktiske historiske begivenheder, var det alligevel et storladent romp, der stadig holder den dag i dag. Én af karaktererne i denne film var Robert the Bruce, der var en ledende kandidat til Skotlands trone.




















