Anmeldelse: ‘Zoe’
21/07/2018 | 1 kommentar
Den franske skønhed Léa Seydoux stjæler alle scener, hun er i som den følsomme robotpige. Hendes smukke skuespil og ømme samspil med Ewan McGregor gør ‘Zoe’ til en fin men ikke særlig original film om robot-kærlighed. Filmen kommer dog med et interessant indblik i robotteknologi og den noget tvivlsomme brug af den, men ‘Zoe’ kan ikke undgå at stå i skyggen af lignede og bedre film som ‘Hende’.
Skrevet af Michael Larsen.
Den nye Netflix sci fi-film ‘Zoe’ tager publikum til en fremtid, der ved øjekast ikke virker så fjern. Udviklingen af menneske-lignende robotter er i høj drift og ingeniøren Cole (Ewan McGregor) er en af de dygtige udviklere indenfor kunstig intelligens. Han er ved at lægge sidste hånd på Ash (Theo James), en ny såkaldt relation-robot, der med egne ord siger at han kan det intet menneske kan tilbyde, nemlig ubetinget kærlighed.





















