Anmeldelse: ‘The Toys That Made Us’ – sæson 2
28/05/2018 | 1 kommentar
‘The Toys That Made Us’ er tilbage med endnu en vellykket sæson om det legetøj, der skabte vores barndom. Programserien taler med iver til ens indre legebarn og griber sig selv i at endevende sine forældres hus efter det gamle legetøj fra barndommens glade dage. Kort sagt fed streaming til legetøjsnørderne og deres børn.
Skrevet af Michael Larsen.
‘The Toys That Made Us’ tryllebandt mig med sin første og noget korte sæson på fire episoder. De omhandlede Star Wars, Barbie, He-Man og G. I. Joe og om deres unikke historik – både optur og nedtur. Alt sammen fortalt med en tilpas barnlig entusiasme med voice over fra Donald Ian Black. Selv det afsnit om Barbie var fantastisk! Endelig er den anden sæson om legendarisk legetøj landet på Netflix og er lige til at nyde på en weekend trods det varme vejr.





















