Anmeldelse: ‘Collateral’
13/03/2018 | Ingen kommentarer
‘Collateral’ er en overordentligt ambitiøs mini-serie, der starter solidt og spændende, men slår efterhånden så stort et politisk brød op, at spændingen glemmes.
Skrevet af Søren Meinertz.
Mini-serier kan være et fantastisk format. Det giver forfatteren og instruktøren mulighed for at fortælle en uhyre omfattende historie med nuancerede karakterer, der krydser hinandens veje; uden at gå på kompromis med en spillefilmslængde. Dette er uden tvivl hvad David Hare og SJ Clarkson har forsøgt med ‘Collateral’; en serie, der tager den nuværende, sociale puls i London i en verden med menneskesmuglere, spioner og flygtningekriser.





















