Anmeldelse: ‘Fixed’
17/08/2025 | Ingen kommentarer
‘Fixed’ er r-rated tegnefilm-kaos, der absolut kun er til det voksne publikum, for nogen ‘Lady & Vagabonden’ er det her ikke! De håndtegnede animationer er sjovt at se på til tider, men humoren bliver ret hurtigt trættende.
Anmeldt af Michael Larsen.
Den erfarne animationsinstruktør Genndy Tartakovsky har i mange år gjort sig gældende i den pragtfulde animationsverden med sin unikke tilgang til mediet. En stilistisk streg og en dynamisk sans for timing og action. Han skabte store succeser med tegnefilmsserier som ‘Dexter’s Laboratory’, ‘Star Wars: Clone Wars’ og ‘Samurai Jack’ og står bag den populære filmserie ‘Hotel Transylvania’ der tæller i alt fire film, hvoraf de tre første film blev instrueret af Tartakovsky.




















