Anmeldelse: ‘The Old Guard 2’
04/07/2025 | 4 kommentarer
Toeren til ‘The Old Guard 2’ er desværre en fesen omgang. Den store kamp mellem Theron og Thurman er en slem fuser, og filmen virker ærligt talt ret ligegyldig i sidste ende.
Anmeldt af Michael Larsen.
‘The Old Guard’ var en kærkommen flugt fra datidens corona-mareridt. En meget ‘Highlander’-inspireret b-film om en flok udødelige krigere anført af den hårde og kyniske Andromache/Andy (Charlize Theron). En film der i øvrigt blev udgivet som en superheltefilm på baggrund af filmen bygger på en tegneserie af samme navn.




















