Anmeldelse: ‘Drawing Closer’
02/07/2024 | Ingen kommentarer
Selv folk der ikke har noget til overs for tragiske og romantiske YA-film, vil givetvis finde noget i denne forsigtige og søde film.
Anmeldt af Søren Meinertz.
Det der er med romantiske dramaer, der fokuserer på en skæbnebestemt død er, at deres intention udelukkende er at gøre os oprevet og kede af det – måske endda i forbifarten få os til at elske livet endnu mere – og det er præmissen du må gå ind på, hvis du skal have det fulde udbytte af dette japanske skud på i den populære young-adult genre. Nøjagtig ligesom ´Me Before You´ og ´The Fault in Our Stars´, leger filmen med ung kærlighed og en tragedie lurende i baggrunden. På trods af den uundgåelige tragedie, nød jeg filmens underspillede charme og sødme mere end jeg umiddelbart var forberedt på.




















