Følg Flixfilm på Facebook - Anmeldelser af film og serier på Netflix - Se alle anmeldelser

Flixfilm » Anmeldelser » Side 34

Anmeldelse: ‘Lupin’ – sæson 3

12/10/2023 | Ingen kommentarer

‘Lupin’ er tilbage med en charmerende, medrivende og veludført sæson med overraskende twists!

Anmeldt af Randi Sørensen.

‘Lupin’ er tilbage på Netflix med sæson 3 (part 3), og de mere end to års ventetid har været det hele værd!

Den franske serie, som er skabt af George Kay, formår nemlig stadig at kombinere karisma og intelligente kup med charmøren Omar Sy, som vel nok var hovedårsagen til at serien blev en verdensomspændende succes. Selvom plottet i sæson 3 ikke er lige så intens som i sæson 1, så kører ‘Lupin’ stadig på fulde omdrejninger.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Anmeldelser » Side 34

Anmeldelse: ‘Beckham’

11/10/2023 | Ingen kommentarer

Intimt portræt af David Beckhams liv og karriere – triumfer, kampe og vej til berømmelse.

Anmeldt af Randi Sørensen.

‘Beckham’ er navnet på den nye Netflix-dokumentar i fire dele, der udforsker David Beckhams liv og karriere og giver et ærligt og engagerende indblik i en af verdens mest ikoniske fodboldspillere og berømtheder.

Instrueret af Oscar-vinderen Fisher Stevens, dykker serien ned i forskellige aspekter af Beckhams rejse, fra hans beskedne begyndelse til hans vej til global berømmelse. Mens den dækker en bred vifte af emner, herunder hans fodboldpræstationer, personlige liv og mediefrenzyen omkring ham, formår dokumentaren at præsentere en fængslende og ærlig skildring af manden bag brandet.

Læs hele artiklen…





Flixfilm » Anmeldelser » Side 34

Anmeldelse: ‘Castlevania: Nocturne’

03/10/2023 | Ingen kommentarer

‘Castlevania: Nocturne’ er en værdig tilføjelse til ‘Castlevania’-serien. Der er lagt op til en ny underholdende omgang af mørke og blod, der når de samme højder som forgængeren.

Anmeldt af Michael Larsen.

Jeg var begejstret for animationsserien ‘Castlevania‘, der varede fire sæsoner. Den første sæson var noget kort med kun fire episoder, men de resterende sæsoner bød på en ultravoldelig historie om Draculas hævn mod menneskeheden og monsterjægeren Trevor Belmont og hans venners forsøg på at stoppe det store blodbad. Serien var fantastisk underholdning for voksne animationsfans og bestemt ikke for de små børn og sarte sjæle. Efter min mening er serien den bedste filmatisering af et computerspil til dato.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Anmeldelser » Side 34

Anmeldelse: ‘The Wonderful Story of Henry Sugar’

28/09/2023 | Ingen kommentarer

Den finurlige filmskaber Wes Anderson sætter endnu engang sit personlige præg på Roald Dahls litterære univers. Historien om Henry Sugar byder på munter surrealisme anført af et veloplagt stjernehold.

Anmeldt af Michael Larsen.

Den originale filmskaber Wes Anderson har været særdeles aktiv i dette år. Tidligere i år udkom hans kulørte komedie ‘Asteroid City’, der ligesom andre af hans film bød på et enormt cast af store filmstjerner, fantastisk scenografi og en fantastisk sans for billeder, der er værdige til et kunstmuseum. Men også i år fandt Anderson tid til at filmatisere fire noveller af Roald Dahl hentet fra hans novellesamling ‘The Wonderful Story of Henry Sugar and Six More’.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Anmeldelser » Side 34

Anmeldelse: ‘Once Upon a Crime’

26/09/2023 | Ingen kommentarer

Folkeeventyr møder mordmysterium i denne japanske film, der besvarer det ældgamle spørgsmål: Hvad nu hvis vi skifter Hercule Poirot ud med Den Lille Rødhætte? Er det så sjovt som det lyder? Nej. Det er til gengæld lige så dumt som det lyder.

Anmeldt af Søren Meinertz.

Når jeg vælger hvilke to titler jeg skal anmelde for FlixFilm hver måned, tænker jeg altid at vælge to fuldstændige modsætninger.

Det er især lykkes denne måned, hvor jeg har valgt ‘Dear Child‘ og denne. Jeg synes ofte at vælge to vidt forskellige film giver det rigtige rush af modsatrettede følelser. Ved ‘Dear Child’ følte jeg ubehag, spænding og ikke mindst sympati. Ved denne følte jeg blot ubehag, kedsomhed og apati, så man kan sige, at mit følelsesregister i den grad har fået én på sinkadusen denne september.

Læs hele artiklen…