Anmeldelse: ‘The Pale Blue Eye’
06/01/2023 | 1 kommentar
Æstetisk smuk detektivfilm med en velspillende Christian Bale.
Anmeldt af Emil Andersen.
Baseret på Louis Bayards anmelderroste roman af samme navn, tager Scott Coopers ’The Pale Blue Eye’ os tilbage til en tid, hvor den store litterære forfatter Edgar Allan Poe var studerende på West Point Military Academy. Selvom filmen er et fiktionsværk, præsenterer den en ret spændende og troværdig fortolkning af Poe, der inkorporerer velkendte hentydninger til hans senere digte og noveller.




















