Fascinerende. Sygt. Hjerteskærende. I den rækkefølge. Sådan føles det at se Netflix’ nyeste true-crime dokumentar ’Girl in the Picture’.
Dokumentaren fortæller den snoede fortælling om en ung kvinde, hvis lig blev fundet med en alvorlig hovedskade i vejkanten i Oklahoma City i april 1990. Ikke længe efter døde hun på et hospital og efterlod sig hendes to-årige søn. Men slutningen på hendes liv er kun begyndelsen på instruktør Skye Borgmans uhyggelige og labyrintiske film.
‘The Sea Beast’ er visuel vidunderlig at se på og fortæller tilmed en fantastisk historie med rum for både drama, sjov og monsteraction. Mangler du god underholdning til din sommerferie, så er ‘The Sea Beast’ bestemt værd at se.
Netflix er blevet mere optaget af at lave animationsfilm der kan tage kampen op over for de sædvanlige animationsgiganter som Disney og Pixar, og det er deres nyeste animationsfilm ‘The Sea Beast’ et forrygende flot eksempel på.
De sidste to afsnit af den forrygende fjerde sæson af Stranger Things er samlet set et solidt foreløbigt punktum. Der skal på forhånd advares om spoiler alert om første del af sæson fire i anmeldelsen her.
Det sidste afsnit af den første del af sæson fire af ‘Stranger Things’ efterlod de unge helte i en uhyggelig cliffhanger med seriens nye skurk Vecna spillet af en intens god Jamie Campbell Bower i skræmmende godt makeup der vækker gode minder om Freddy Krueger fra ‘Nightmare on Elm Street’-serien.
Dermed er banen kridtet op til et dramatisk opgør mellem Vecna og Eleven (Millie Bobby Brown), og alt omkring dem afhænger af hvem af de to mægtige væsner der vinder den farlige kamp, der kan afgøre byen Hawkins’ skæbne.
Hvad får du, når en uduelig person bliver forvekslet med en notorisk kompetent snigmorder og ubevidst slår sig sammen med ham på en risikabel mission? Naturligvis et stort, sjovt rod, der involverer action-gerninger, sure lejemordere, masser af skarpe skænderier og FBI.
‘The Man From Toronto’, en Netflix action-komedie med Woody Harrelson og Kevin Hart i hovedrollerne, er den slags film, man glemmer i det øjeblik rulleteksterne er overstået. To timers moderate grin rullet sammen i et tyndt plot, der unægtelig er forudsigeligt fra start til slut.
Men om ikke andet er det et udstillingsvindue for én lille velsignelse: det mindre moderne mirakel af Harts komisk timing. Hart spiller Teddy, en gennemsnitlig fyr fra en provinsby i USA, som bare ikke kan få det hele til at spille. Han forguder sin kone, Lori, men han er en af de mænd, der bare aldrig kan følge op på noget; han forsømmer altid nogle mindre, men væsentlige detaljer. Hans seneste plan er en fitnesskur, han kalder for kontaktløs boksning, en disciplin, der er tung på cardio, men som faktisk ikke involverer at slå nogen.
På papiret ikke en frygtelig idé, men Teddy er dømt til at mislykkes, og han frygter, at Lori er ved at miste tålmodigheden. Til hendes fødselsdag booker han en weekend i Virginia. Da han udskriver placeringen af den Airbnb-hytte, han har lejet, er blækket i printeren så svagt, at han ikke kan læse adressen. Dette fører ham til den forkerte kahyt, og får ham til at blive forvekslet med den ildebefindende lejemorder, vi allerede har mødt i filmens første scene, den lejemorder, der går under navnet Manden fra Toronto. Det, der følger er de to, der starter som modstandere, der bliver tvunget til at arbejde sammen for at nedkæmpe en venezuelansk skurk, der forsøger at sabotere sit eget land.
Harrelsons karakter er en af de tegneserieagtige gådefulde enspændere, som tager sine ordrer fra en chef, han aldrig har mødt i det virkelige liv. Han elsker poesi fra det 19. århundrede og håber at forlade lejemorderlivet for at åbne sin egen restaurant. Han og Teddy har selvfølgelig intet til fælles. Men efter at de er blevet dinglet fra luftbårne fly og skudt på af forskellige bøller lærer de næsten at kunne lide hinanden. Hvilket næppe burde komme som en overraskelse.
Handlingen i ‘The Man from Toronto’ er egentlig bare en undskyldning for Hart og Harrelson for at sparre og drille hinanden, mens de bliver banket rundt. Disse to skuespillere er garvede nok til at skabe nogle gnister, selvom meget af den dialog, de får at arbejde med er intetsigende.
Dette er ikke den slags film, din tid er brugt bedst på, men heller ikke den du kommer til at spilde tid på.
Denne dokumentarserie om en af Norges største kriminalsager er i bund og grund en fascinerende historie, men den følelsesmæssige indlevelse udvandes i takt med seriens længde.
Forestil jer hvis John McClane, Vincent Hanna eller Marge Gunderson vendte sig mod deres principper. I høj grad. Det er dét som én af Norges mest dekorerede betjente er i fængsel for. Historier om effektive betjente, der ender med at synke ned i et moralsk kaninhul grundet deres daglige gang blandt dybt kriminelle er altid interessante. Se bare på René Dahl Andersen, der gjorde sin rejse fra nordjysk politiaspirant til kachotten til en bestseller og senere en udsolgt række af foredrag.
