Anmeldelse: ‘Harry Hole’
29/03/2026 | Ingen kommentarer
Jo Nesbøs introverte og brillante kriminalbetjent Harry Hole vender tilbage nu på tv, og det er gjort med manér. Tobias Santelmann leverer en rå og sårbar titelkarakter, der gør et solidt indtryk. Serien føles dog overlæsset til tider og savner mere fokus.
Anmeldt af Michael Larsen.
Den norske forfatter Jo Nesbø skabte en litterær krimi-sensation helt tilbage i 1997, da han udgav sin første roman om den introverte og brillante kriminalbetjent Harry Hole med titlen ‘Flagermusen’. Den blev en succes i Norge, vandt priser og fik en solid plads på det internationale marked, hvor alle krimi-glade læsere verden over fik glæde Nesbøs brand af nordic-noir.




















