Anmeldelse: ‘Ma Rainey’s Black Bottom’
22/12/2020 | Ingen kommentarer
Egoer og menneskesyn støder sammen, musikken spiller og Chadwick Boseman og Viola Davis skinner lige i dette bitre, men også livlige periodedrama, der er baseret på August Wilsons skuespil af samme navn.
Skrevet af Søren Meinertz.
På en hed sommerdag i 1927, samles ´the mother of the Blues´, Gertrude ”Ma” Rainey med sit band i Chicago for at indspille en session. Blandt orkestret er den unge, fyrige trompetist Levee, der har store drømme, stort talent og et stort ego. Der hyggesnakkes og diskuteres livligt i baglokalet, men da sessionen endelig går i gang, giver kreative uoverenstemmelser ild til en konflikt mellem Rainey og Levee, der har boblet under overfladen i lang tid.




















