Følg Flixfilm på Facebook - Anmeldelser af film og serier på Netflix - Se alle anmeldelser

Flixfilm » Anmeldelser » Side 76

Anmeldelse: ‘The Queen’s Gambit’ – sæson 1

28/10/2020 | Ingen kommentarer

queens gambit anmeldelse netflix

’The Queen’s Gambit’ formår at gøre et parti skak til en intens magtkamp, hvor kvinden brillerer i en verden præget af mænd. Serien har dog for mange brikker at rykke rundt med og sætter derfor sig selv skakmat.

Skrevet af Lars Møller.

Dronningegambit er en af de ældste skakåbninger nogensinde. Med udspillet fjernes en bonde, så dronningen dermed kan komme i spil fra start. Dronningebrikken bliver altså fra start spillets vigtigste brik, og hun får mulighed for at dominere det resterende spil. På samme måde formår Elizabeth Harmon at dominere samtlige skakspillere, hun møder i sin tidlige karriere – de fleste af dem mænd.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Anmeldelser » Side 76

Anmeldelse: ‘Rebecca’

23/10/2020 | Ingen kommentarer

rebecca anmeldelse netflix 2020 film

Den nye filmatisering af ‘Rebecca’ er smuk og elegant at se på og byder på fint skuespil, men i det store hele byder filmen ikke på noget nyt. Den ellers originale instruktør Ben Wheatley tager nemlig ikke de store chancer og hans film virker derfor kedelig og unødvendig.

Skrevet af Michael Larsen.

Daphne Du Mauriers gotiske romanklassiker ‘Rebecca’ har været omsat til andre medier som film, tv, radio og teater gennem mange år. Den mest berømte filmatisering er uden tvivl den af Alfred Hitchcock fra 1940 med Joan Fontaine, Laurence Olivier og Judith Anderson. Filmen vandt Oscar for bedste film og blev Hitchcocks billet til Hollywood, hvor han som bekendt skabte mere filmhistorie med de mange thrillers som ‘Menneskejagt’ og ‘Psycho’.

Læs hele artiklen…





Flixfilm » Anmeldelser » Side 76

Anmeldelse: ‘Social Distance’

22/10/2020 | Ingen kommentarer

social distance anmeldelse netflix

Netflix’ antologiserie om fortællinger fra corona-isolationen er et velment forsøg på at udarbejde et kunstnerisk fodaftryk af den verserende, verdensomspændende krise, men hvad der skulle være dens største styrke ender også med at være den største svaghed.

Skrevet af Søren Meinertz.

Når man bruger noget af sin tid på at skrive anmeldelser af underholdningsmedier, bliver man også nødt til at spørge om, HVORFOR underholdningsmedier overhovedet eksisterer. Er der tale om virkelighedsflugt, eller er der noget mere på spil? Kan underholdning være en spejling af den tid vi lever i? Svaret på dette er nok, i denne anmelders optik, en blanding af de to plus forskellige variabler. Men det er altså den slags spørgsmål, der trænger sig på, når man ser et produkt som ‘Social Distance’.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Anmeldelser » Side 76

Anmeldelse: ‘The Trial of the Chicago 7’

15/10/2020 | Ingen kommentarer

The Trial of the Chicago 7 anmeldelse netflix film 2020

’The Trial of the Chicago 7’ er en overraskende relevant film i 2020, og Aaron Sorkin beviser endnu en gang, hvorfor han er den ubestridte mester i vittige og overbevisende dialoger.

Skrevet af Lars Møller.

Med ‘The Trial of the Chicago 7’ indtager Aaron Sorkin endnu en gang instruktørstolen efter sin middelmådige debut: ‘Molly’s Game’ fra 2017. Sorkin er nok bedst kendt for sine mesterlige manuskripter, bl.a. ’A Few Good Men’ fra 1992 og David Finchers eminente ’The Social Network’ fra 2010.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Anmeldelser » Side 76

Anmeldelse: ‘The Haunting of Bly Manor’

12/10/2020 | Ingen kommentarer

Haunting of Bly Manor anmeldelse netflix danmark

Anden sæson af Netflix’ og Mike Flanagans horror-antologiserie er ikke lige så uhyggelig som sin mesterlige forgænger eller lige så hurtig til at fænge seeren, men til gengæld er den helt sin egen, og fortæller en familieorienteret, gotisk, gysende kærlighedssaga.

Skrevet af Søren Meinertz.

Den første sæson af Netflix’ ‘The Haunting of Hill House’, bygget over Shirley Jacksons roman, skræmte livet af streamere hele verden rundt i oktober 2018, og var en stor succes; både hos seerene og kritikerne. Også her på FlixFilm, hvor undertegnede kvitterede med fuldt hus. Det var en episk, gotisk og gysende rørende familiesaga, der, klogt nok, ikke forsøgte at gå hverken Robert Wise’s fænomenale filmatisering fra 1963 i bedene; ej heller forsøgte den at kopiere Jan de Bonts rædderlige remake fra 1999.

Læs hele artiklen…